Oktober - November 1619
Jens Munk egen berretning
Den 3. Octob. Lod ieg Lamprenens Folck komme udi Enhiørningen til Kost, at der icke skulle holdis meere end it Kiøcken, oc forordineret saa, huorledis Kock oc Kieldersuendensig met udspisningen skulle forholde, effter min medhaffuendis Instrux, oc den tids oc steds Leilighed.
Den 4. Octob. Meddelte ieg ibalt Folcket, Klæder, Skiorter Skoe oc Støffle, oc huad som kunde hielpe for Kuld at affuerge.
Den 5. Octob. Lod ieg giøre toe store fyrsteder paa Offuerlobbet, som 20. Mand kunde vel haffue rom at sidde omkring huert, den ene for Masten, oc det andet bag Masten, Noch et fyrsted paa Styreplickten (31), omkring huilcket 20. personer i lige maade kunde haffue rom, foruden Kockens Kabyese, som hand kogede udi, den matte hand selff haffue frij.
Den 7. Octob. Oc næstfølgende Dage vare Thimmermendene met Folcket i Land at hugge Thimmer oc slebe Steen til Bolvercker som giordes til at forvare Skibet met for skade aff Iisen, som der sammesteds vaar undertiden meget sterck driffuendis, met voxendes Vand, oc til en halff Ebbe igen.
Samme Dag var det smuckt Veir, thi reiste ieg selff op ad Riveren, at forsøge, huor høyt ieg kunde komme op met en Baad, men noget nær hen ved halffanden Mile op i samme River, var der fuld met Steen, at ieg icke kunde komme lenger, oc maatte vende tilbage igen. Oc haffde ieg samme tid met mig allehaande Kramvahre, udi den Act oc mening, At dersom ieg haffde fundet nogle aff Landsen Folck, at ville giffue dennem noget til foræring, paa det ieg kunde
Side 28
komme met dennem udi Kundskab, men ieg kunde slet ingen Folck finde eller fornemme. Der ieg reiste tilbage igen, som ieg til en Udhug, oc fandt det it Billede paa en Steen affmalet met Kul, des Fatzon vaar lige som en halff Dieffuel, huorfore ieg kallede samme Hug Dieffuels Hug. Paa mange steder huor wi komme, kunde wi vel see huor Folck haffde værit, oc hafft deris Sommer Platzer, end oc dersom Skibet ligger, findes visse Tegn oc Kiendemercke at der haffuer værit Folck. Disligeste findes udi Schouffen mangesteds store haabe met Sponner, som de haffuer hugget Ved oc Thømmer, oc Sponnerne fiuntes som de haffde værit hugget met krumme Jern, men ieg er i den Meening, at forne: Folk haffue nogen Affgudsdyrckelse ved Ild, fordi, huor mand finder deris Platzer, som de om Sommeren haffuer hafft deris Vaaninger ved Søekanten, da findes der almindelig nogle firkantede Platzer hen ved 8. Fødder udi huer Kant, som er met Steene omlagt, oc ved den ene ende er det belaagt met Thynde flade Steene oc Moetz, oc ved den anden ende finder mand tuende flade Steene opreist, hen ved en fod fra hin anden, paa Kanten, oc paa disse tuende Steene ligger en flad Steen oplagt, oc er skicket lige som det skulle være et lidet Altere, huor paa findes toe eller tre smaa Kull paalagt, oc ingen Ild elle Kull findes meere der nær omkring, huoraff ieg icke anderledes kunde eracte, end at det haffuer jo værit brugt til deris Affgudssurckelse, oc dersom det saa er, da var det at ynske, at de arme forblindede Hedningen kunde komme til den rett Christelige Troes Bekiendelse. Belangendis deris Kost oc fortæring, lod det sig ansee, at de bruge meget Halffraadt, thi paa huilcke steder mand fandt dersom de haffue holdet Maaltid, fiuntes Beenene vel icke at haffue været for meget stegt.
side 29
Den 10. Octobis. Begyndte ieg først at giffue Folcket Vin Raison, men Øll maatte de dricke til deris Nødtørfft, saa meget som dennem selff lystet. Forordineret oc samme tid, huorledis met Vact, Wed-hendten oc Kull brenden skulde tracteres, oc huem om Dagen skulle smelte Snee til Vand, saa at en huer viste huad hand skulle bestille, oc huorledis hand sig skulle forholde.
Den 15. Octob. Om Natten haffuer den nye driff Iisz sat Skibet igen aff Docken, som det sad udi, Men ieg lod strax der effter met lag Vand kaste andre greene under Skibet, oc met Leer oc Gruesz igen opfylde, lige som det tilforne var opfyldt. Samme Nat tog Iisen et Broekar slet bort, huorfor ieg strax motte lade et andet udi steden, Skibet til beskærmelse, igen forfærdige, oc det første Iisen bleff slet tillagt, leed Skibet der effter inge mere skade.
Den 22. Otob. Lagde Iiszen sig fast til met alle, da det var en skreckeelig haard Frost, oc fangede wi samme Nat en soert Ræff.
Efter denn Nat fangede Folcket an om Dagen, at begiffue sig paa Jagt, en part aff dennem gick i Schouffuen oc giorde Felder at fange Diur udi, nogle aff dennem bygte Hus at ligge for glug udi, som det kaldis udi Norge, Oc en part aff Folcket begaff sig paa Marcker at bruge Skytterie, thi der fants Ryper oc Harer fuldt, saa vel som allehaande salgs Fugle, saa lenge som Sneen vaar icke for dyb, saa at for Juel var der tids fordriff nock, oc huer Mand hafde da lyst til at gaa udi Schouffuen oc Marcken at bruge Skytterie til tids fordriff, fordi de ginge ey nogen tid udi Land naar Veirligen god vaar, at de jo førde noget got igien tilbage, huilcket nocksom gaff dennem Attraa sig at Movere.
Den 30. Octob. Lagdes Iisen til allesteds udi Riveret, som
side 30
førend denne tid icke kunde allvegne tillegges, for den stercke Flod oc Ebbe der gick, udi disse Daage var det temmelig mild frost, oc vor huer Dag smuck klaer Soelskin, huorforre ieg den 7. Nuemb. begaff mig udi Land sleff thiffvende, oc samme tid komme wi hen ved tre Mile op udi Landet, at wi kunde forfare, om der nogensteds Folck fandtes. Men fordi en stor Snee saa hastig paa kom, oc var for meget Tung at komme frem udi, motte wi vende tilbage igenm oc met denne Reyse intet udrættede. Meden derom wi haffde haft Skeer, som udi Norge brugelig er, oc Folck kom der paa haffuer kundet løbe, var det vel mueligt, at mand haffde kommet saa langt, at mand haffde fundet Folck, ellers er det umuligt, at mand paa de steder, kand komme frem, om Vinteren.
Den 10. Nouemb. Som vaar S. Martens Afften, haffde Folcket skudt nogle Rypper, met huilcke wi udi steden for S. Martens Gaas oss maatte behielpe, oc lod ieg giffue Folckene udi huer Skøtel en Potte Spansk Vin offuer det som dennem ellers daglig var forordineret, huor met det gandske Skibsfolck var vel til freds, der hoss oc lystige oc glade, oc aff Skibs Øllet gaffuis dennem saa meget dennem lystede, Men siden der Frosten tog offuerhaand, frøs Øllet gandske til bonde, saa ieg icke ræt vel torde lade Folcket dricke deraff, førend de haffde det vel optøet oc igien opsøet, huorfor ieg igien paa nye lod det finde, huer Tønde for sig effter haanden som de toge det op at dricke, thi det var dog bedre en Snee Vand, som ellers aff Sneen skulle haffue smeltet til at dricke, eller at blande det udi Viin, Men dog lod ieg dennem her udi deris egen vilge, fordi den gemeen Mand er dog saa til sinds, at den deell dennem meest forbindis,
side 31
snige de sig dog til at giøre tuert imod, oc icke anseer huad heller der kand være dennem enten gaffnligt eller skadeligt.
Den 12. Nouemb. Var det smuck Soleskin, oc da om Afftenen Observeret Soelen at gaa under udi Suduest til Vesten. Ilige maade er det ocsaa at eracte, At en Oest Sudoest oc Vest Norduest Maane giør her omkring paa denne sted fuld Søe.
Den 13. Nouemb. Begynte tuende aff mine Folck første gang at legge for Glug (som det kaldis udi Norge) udi et lidet Hus, som de der til haffde bygt udi Schouffuen, oc første Nat finge de tuende sorte Reffue oc en Krytzfux, som alle vare skøne.
Den 14. Nouemb. Om Natten kom der en stor soert Hund til Skibet paa Iisen, da bleff en aff Folcket, som gick paa Vact, hannem vahr, oc viste icke andet end det var en soert Reff, huorfore hand strax skiød hannem, oc som saa met hannem slebendes ind uid Kaihuten met stor glæde, meenendis hand haffde en stor bytte bekommed, Men om Morgenen wi faae oss forre, var det en stor Hund, oc uden tuiffl var hand affræt paa Diur at fange, thi hand haffde været hunden om Næsen met smalle Linier, saa haarene vare der affgangne, oc var hand kløffted udi høyre Øre, oc kand skee hans Eyermand haffde icke ræt gierne mist hannem. Jeg haffde oc gierne selff seet, at ieg kunde haffue faaet hannem leffuendis fatted, da vilde ieg strax haff giort en Løbekremer aff hannem, oc lades hannem gaa heim igen, did som hand var kommen fra, met Kramvahre.
Den 21. Nouemb. Udi disse Dage, var det meget skiønt veirlig, som det nogen tid Aars kunde være udi Danmarck, samme tid var Haffuet uden for oss gandske klar, difligeste var Vandet oben, saa viit mand kunde see udi Søen, Men her skal amd acte, at
side 32
Iisen der udi Søen driffuor meest som Vinden er sterckist til. Item alle disse Dage, saa lenge det gode oc milde Veier varede, uanseet at Sneen var meget dyb, var Folcket dog dagligen udi Schouffuenm thi en part aff dennem skød Rypper som wi da finge god hielo aff, en part var hoss deris Felder at giøre ferdige, som de fangede Diur udi. Samme Dag bleff en Bodtzmand begraffuit, som haffde ligget Siug langsommelig tid.
Den 23. nouemb. Den tid Soelen vaar udi Sudvest, lod sig der til siune paa Himmelen, som der haffde værit tre Soeler paa Himmelen (32).
Den 27. Nouemb. Var det en meget skarp frost, saa at alle de Glasflasker wi haffde frøse udi støcker, udi huilcke var alle haande kosteligt Vand, huorfore er at acte, At huo sig paa saadanne kaalde Farevand acte at begiffue, hand forfinner sig vel met Thinflasker, eller andre, som for frost kunde vel være foruarede.